Montage 25. december 2004 kl. 16:00 på P1
Tilrettelæggelse:
Anders Kjærulff Christensen
Stemmen er Friederike Rabes levevej. Friederike designer stemmer, så de kan flytte "materie" så effektivt så muligt. Udover at arbejde for en klinik for syge stemmer i Hellerup driver hun virksomheden Stemmedesign, hvor folk søger hen for at finde deres naturlige stemme igen. For sådan én har vi alle sammen, ikke for dyb, ikke for høj.
Steen er produkt chef hos Nokia, og har designet sin egen telefon. Men der skal også tales i den. Og når man har asien i røret skal det være tydeligt og klart. Steen går hos Friederike for at få møbleret om på stemmen så han bliver mere tillidsvækkende og sælger bedre. Inge er mellemleder, men var bange for, om hun var blevet usynlig! Ingen hørte efter hvad hun sagde, nu arbejder hun på at blive hørt, at få ørenlyd. Anette skulle have fjernet en svulst i skjoldbruskkirtlen og men blev stum efter operationen fordi hendes ene stemmelæbe blev lam. Og hvordan får man så den raske til at klare det hele alene? Alle står de hos Friederike og siger mærkelige, gutterale lyde? "I den gale hals" er en kakafonisk hyldest til stemmen, set gennem tre personer og en stor mikrofon.